Parterapi

Parterapi og familieterapi er i princippet det samme, da jeg også her tager udgangspunkt i det, der foregår her og nu i terapilokalet.

Ligeledes tager jeg udgangspunkt i, at vi alle har vore gode grunde til at gøre det, vi gør. (Se Familieterapi)

Forskellen er, at parret kommer alene - også selv om de måske har børn. Hvor familieterapien både drejer sig om de voksnes og børnenes trivsel, drejer parterapi sig om de problemer og konflikter, der er i parforholdet.

Når der opstår krise i parforholdet, er det almindeligt, at begge parter på hver deres måde trækker sig i kontakten for at beskytte sig.

Ofte oplever man ikke længere at være værdifuld for sin partner. Man oplever derfor stor ensomhed, smerte og længsel efter nærhed og glæde. Gennem parterapien får man øje på, at man kan sige og gøre tingene på en anden måde, så kontakten og nærværet mellem parterne bliver bedre.

Jeg hjælper hver især med at sætte ord på de følelser, der kan komme i klemme i relationen på en måde, så den anden lytter. Formålet med parterapien er, at parret åbner sig for hinanden igen.